Bøger / faglitteratur

Vadehavet - mennesker og natur


Beskrivelse


Om Vadehavets natur og kulturhistorie. Med beskrivelser af Fanø, Mandø, Rømø, Langli, Skallingen - og om sort sol, sæler og fugle.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. apr. 2010

af

af

Søren Møller

d. 23. apr. 2010

En bog om det danske vadehavsområde for større børn og voksne læsere.

Bogen er delt ind i kapitler om Skallingen, Langli, Fanø, Rømø, Mandø, tufstenskirker, fuglelivet og sælerne. Historiske forhold beskrives, men det er især naturen og særligt fuglelivet, som det handler om. Kapitlet om fuglelivet fylder ca. halvdelen. Bogen er overvejende en billedbog, hvor billederne fylder ca. 90% af sidearealet, og teksterne fremstår som fyldige billedtekster. Billederne er smukt optagne og skarpt gengivne billeder alle i farver. Der sluttes med et emne- og stedregister.

Der findes i forvejen en hel del skrevet om Vadehavet, bl.a. Palle Uhd Jepsen: Vadehavsbilleder, 2000, Vadehavet : portrætter af et kulturlandskab, 2005 og Nanna Winbladh: Vadehavet på tværs, 2009, som alle også kommer godt rundt om emnet på nemt forståelig måde. Derudover findes området fyldigt beskrevet i en række topografiske bøger og i bøger om fugleliv. Den nye bog kan supplere med nye vinkler og især sine mange billeder.

Et flot, overvejende billedværk, om det danske vadehav. Et supplement til en i forvejen fyldig litteratur om emnet.