Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Væk i dybet


Beskrivelse


Jens er forsvundet på en bogrejse, så Yoko tager med den magiske kasse på jagt efter sin ven. Hun finder ham dybt inde i "Alice i Eventyrland", hvor den onde Spar Dame har taget ham til fange.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. feb. 2010

af

af

Jesper Holtoug

d. 3. feb. 2010

Bøgerne i letlæsningsserien Bogrejsen er bøger til læsetræning på de yngste klassetrin. Bøgerne bør præsenteres for de unge læsere med en forklaring på, hvad forhistorien er. Hvis læseren ikke kender til tryllekunstneren med den magiske kasse, vil de små historier være svære at forstå. Bedst vil det være, hvis seriens første historie, nemlig Ind i bogen læses først.

Historierne er bygget op efter den samme, enkle skabelon: En tryllekunstner med en magisk blå kasse er kommet til byen. I skabet kan man foretage fantastiske rejser ind i de bøger, man har valgt fra tryllekunstnerens bibliotek. Hver rejse er således en rejse ind i en ny bog. Hovedpersonen Jens tager i nogle af historierne sin nye veninde Yoko med. Historierne har klart skabelon-præg, hvilket både kan forekomme behageligt genkendeligt, men omvendt også noget ensformigt. Historierne starter lige på og hårdt - uden overskrift, indledning eller andre dikkedarer, hvilket forekommer uhensigtsmæssigt, modtagergruppen taget i betragtning. Sproget har med sine korte, linjeopdelte sætninger markant staccato-præg. Sidst i hver bog optræder nogle korte forståelsesspørgsmål.

Historierne her ligner ikke andre kendte letlæsningsbøger.

Bogrejserne ind i forskellige berømte historier er for skabelon-agtige og ensformige til at blive rigtigt levende. Idéen med at sende figurerne ind i kendte historier er god nok, men der savnes humor, overraskelser og sproglig fantasi til at gøre historierne bemærkelsesværdige.