Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Professor P og hr. Mortensens besynderlige rejse til Milau


Beskrivelse


Professor P og hans ven Mortensen sejler ud for at lede efter den forsvundne doktor Hvidskæg. Rejsen fører til Kæmpevæksternes Ø, hvor mennesker er lilleputter i forhold til planter og dyr.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. aug. 2014

af

af

Bo Knudsen

d. 5. aug. 2014

Højtlæsning for de ca. 5-9-årige hjemme eller i skole/institution.

Hygge, stille humor og umiskendeligt Jan Mogensen. Professor P og hans ven Mortensen fra Mogensens egen Storm P-inspirerede billedbog De 46 små mænd, 1990 har fået en bog for sig selv. De sejler ud for at lede efter den forsvundne doktor Hvidskæg. De finder ham på "Kæmpevæksternes Ø", hvor mennesker er som lilleputter i forhold til planterne og dyrene, der for øvrigt har lært at tale. Fantasifuldt og med sin egen logik som i en drøm. Fx er det vegetarisk pizza, der forhindrer krig mellem dyrene. Handlingen har lidt "gamle dage" over sig med hovedpersonerne som opdagelsesrejsende og insekterne som stammefolk og en dialog, der minder om gamle danske film. Bogen er gedigen med godt papir, god typografi og flotte farveillustrationer af Mogensen selv.

Udformning ca. som hans tidligere Kokodyret og Pungmulen får post, 2007 og med tankegods fra hans Landet hvor alting er stort, 1992. Lidt i familie med fx Kaptajn Bimse-bøgerne af Bjarne Reuter, som den godt kunne dele publikum med.

Stilfærdig og hyggelig højtlæsning, der egner sig fint til sengekanten. Ikke så morsom som Kokodyret og Pungmulen får post, men en fin fantasifortælling at gå på opdagelse i barn og voksen sammen.