Bøger / faglitteratur

Værdiledelse : om organisationer og etik


Beskrivelse


Om organisationer og etik.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Ellen Lind Jensen

2007

Bogen er ikke en praktisk vejledning i værdiledelse. Dens tilgang er overordnet filosofisk, og dens målgruppe er først og fremmest højtuddannede, ligesom den er egnet for de højere uddannelser indenfor statsvidenskab, forvaltning og virksomhedsteori. Der er tale om en 5. reviderede udgave - uden at forfatteren dog i sit forord redegør for, hvori revisionen består. Udgaverne er støt vokset i sideantal siden 1. udgave kom i 1999. Og bogen har læsere - i hvert fald i et mellemstort provinsbibliotek. Ole Thyssen er professor, dr.phil. ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School og har dermed den fornødne baggrund for at skrive på det niveau, der er tilfældet her. Han fremsætter en del generel teori om organisationer i det moderne samfund, som han bygger videre på, idet han inddrager diverse teoretikere i sin argumentation. Og det er en stor fordel at have kendskab til disse for at kunne følge med og evt. forholde sig kritisk til forfatterens synspunkter og påstande. I forhold til 2. og 4. udgave, som er dem, jeg har haft mulighed for at sammenligne med, så er litteraturlisten en smule opdateret. Stikordregisteret var allerede kommet med i 4. udgave, men var ikke i 2. Udskiftning? Et spørgsmål om ambition og økonomi. En bog med et højt abstraktionsniveau, et kvalificeret dansk indlæg i et emne, der stadig her i 2007 har aktualitet.


Bibliotekernes vurdering

d. 6. nov. 1997

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 6. nov. 1997

Værdiledelse er en 90'er-model inden for virksomhedsledelse, som inddrager andre end økonomiske hensyn, f.eks. etik, økologi og trivsel. Thyssen fremsætter en generel teori om organisationer i det moderne samfund. Han bygger på Luhmanns samfundsteori, hvor organisation forstås som et netværk af kommunikation med beslutninger som et centralt element; og hvor værdier forstås som krav til en løsning. Begrebet funktionssystem introduceres. Bogen bevæger sig på et overordnet filosofisk plan, der gælder private virksomheder, offentlige institutioner, interessegrupper osv. Herunder emner som ledelse, eksperter, visioner, politik, moral/etik og etiske regnskaber. Udover Luhmann - som forudsættes bekendt - inddrages organisationsteoretikere som Mintzberg og Schein, filosoffer fra Hobbes til Habermas og Galbraith. Stilen er docerende og postulerende. Sproget er nogenlunde letlæst, men bogen er svær at læse, da den bevæger sig på et teoretisk, filosofisk plan med mange nye definitioner og generaliseringer, som ikke altid relateres til det praktiske plan. Bogen er derfor nok mest velegnet for de højere uddannelser, f.eks. inden for statsvidenskab, forvaltning og virksomhedsteori. Thyssen er kendt fra et dusin bøger.


Weekendavisen

d. 23. jan. 1998

af

af

Poul Behrendt

d. 23. jan. 1998


Berlingske tidende

d. 27. nov. 1997

af

af

Jan Lindhardt

d. 27. nov. 1997


Børsen

d. 19. dec. 1997

af

af

Hans Gullestrup

d. 19. dec. 1997