Vandgang

Historien handler om tre venner. Jonas er forfatterens talerør, og vi følger ham fra barndom til han i bogens efterskrift er en ældre mand. Bogens prosa er en uegal blanding af noget altmodisch, "for katten" er f.eks. et hyppigt brugt kraftudtryk, og et meget ungdommeligt og ubearbejdet talesprog. Det er livets store spørgsmål, forfatteren tager op, tro og livssyn. Begge hans venner dør unge, mere eller mindre sindssyge. Aske fortabes i, gætter jeg på, 60'ernes drugs og guruflip. I et anfald af paranoia begår Kim selvmord. Jonas selv har altid haft en drøm om at gå på vandet, og det lykkes ham, da han vil redde en mand fra at drukne. Derudover oplever han, i en nærdødsoplevelse, at træde ind i en anden dimension. En religiøs grundopfattelse af højere bevidsthedssfærer eller -væsner, går igennem bogen, men alt virker postuleret og, trods forsøgsvis humor og tilløb til satire over kirkens håndgangne mænd, for ubearbejdet, sprogligt såvel som hvad angå plot.

Læs hele vurderingen