Billedbog om to søskende, samt gråd og trøst. Kan bruges sammen med børn fra 5-7 år fx til dialog om emnet.
"Der var engang to børn, som hed Vandpyt og Stille. Det hed de, fordi det var sådan, de var." Sådan starter historien om de to søskende. Stille er der altid til at trøste sin bror, Vandpyt, der har let til så mange tårer, at de nærmest kan drukne ham. En dag er Stille væk, og Vandpyt græder, så menneskene på bakkerne omkring ham tror, at han er ved at drukne, men så dukker Stille op igen og svømmer hen til ham. Stille begynder at græde, og Vandpyt krammer og trøster sin søster, og Vandpyt begynder at le. Alle mennesker begynder at le, og de ligger alle på bakken og tørrer i solen, mens de kigger op i himlen. De to søskende løb sammen hen over bakkerne og forsvandt. Fra da af trøstede og krammede alle mennesker deres børn, når de græd, i stedet for irriterede, at råbe "Stille!" Billederne er enkle med collage elementer med heldækkende klare farver og brug af transparent akvarel. Sproglig er begyndelsen formidabel præcis. Slutningen er ikke helt lige så skarp, men fungerer rimeligt. Forfatter og illustrator kendes også for Drengen der kunne flyve når ingen så det, 2013.
Vi har flere titler om, at trøste især grædende småbørn, men jeg kender ikke nogen med denne vinkel.
En rolig og rimeligt velfungerende, symbolsk historie om gråd og trøst fortalt gennem en bror og søster, som er hinandens modsætninger, men de kompletterer også hinanden i en stærk symbiose.