Inspirerende og praktisk anvendelig bog til vandrere, der holder af frisk luft og motion i skandinaviske naturområder. Med detaljerede beskrivelser af 23 vandreruter i henholdsvis Danmark, Norge og Sverige for begyndere og de mere erfarne vandrere.
Bogen gennemgår 23 vandreruter, der spænder bredt fra korte endagsture på 7 km i Tisvilde Hegn til Skåneleden rundt i det sydlige Sverige på i alt 1050 km. Forfatteren deler desuden ud af sin store viden om friluftsliv og vandring i en række kapitler om vandreudstyr, forberedelse, vandreteknik, overnatningsformer og sikkerhed. Illustreret med farvefotos, hvoraf en del er taget af forfatteren selv, der har 48 års erfaring med fjeldvandring og friluftsliv. Forfatteren har tidligere udgivet: "Kebnekaise - en fjeldguide", 2015.
Overskuelig, velillustreret og praktisk anvendelig bog med velafprøvede vandreruter inklusiv kort og links til yderligere information. Ruterne er grundigt beskrevet med hensyn til længde, sværhedsgrad, overnatningssteder samt transport muligheder til og fra ruten. Lige til at gå til og med alt hvad man skal bruge for at komme i gang med et aktivt vandre- og friluftsliv.
Af lignende bøger kan nævnes Peter Qvists Fjeld- og vildmarkstureVandreture i DanmarkHærvejen, 2016, og Torben Gang Rasmussens Vandreture i Danmark (Legind), 2017, samt Henrik Tarps HærvejenAf lignende bøger kan nævnes Peter Qvists Fjeld- og vildmarksture, 2016, og Torben Gang Rasmussens (Legind), 2017, samt Henrik Tarps HærvejenAf lignende bøger kan nævnes Peter Qvists Fjeld- og vildmarksture, 2016, og Torben Gang Rasmussens Vandreture i Danmark (Legind), 2017, samt Henrik Tarps .