Bøger / faglitteratur / opskrifter

Vanter fra Letland : 50 strikkeopskrifter på nyfortolkninger af tradionelle lettiske vanter


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. maj 2020

af

af

Louise Urban Andersen

d. 7. maj 2020

Strikkeopskrifter på 50 traditionelle lettiske vanter med et tvist. For let øvede til øvede strikkeentusiaster.

Indledningen fortæller kort om vanternes historiske betydning. Vanterne strikkes med mange mønstre, der er symboler fra lettisk mytologi, og bogen forklarer de forskellige symboler. Herefter gennemgås de forskellige materialer, fx garn og pinde, der anvendes til opskrifterne. Der er en brugsvejledning til bogen, bl.a. diagramlæsning, strikkefasthed og beregning af garnforbrug. Herefter følger de 50 opskrifter. Der er et udvalg af almindelige vanter, halvvanter og pulsvarmere. Alle modellerne tager udgangspunkt i en grundopskrift, som bliver beskrevet trin for trin bagerst i bogen. Der er også en guide til forskellige strikketeknikker, og hvordan man, efter endt strikning og montering, kan blokke sine projekter.

Bogen er dejligt inspirerende med traditionelle farver og mønstre, tilsat et lille tvist. Teknikken til strikningen er godt beskrevet, og de fleste let øvede strikkere kan være med.

Der findes kun et par enkelte, ældre bøger på engelsk om strikkede lettiske vanter, men om andre typer strikkede vanter findes fx Varme hænder.