I første halvdel af det tyvende århundrede var det Danmarks udenrigspolitik at holde landet neutralt af stormagternes krige, og det var årsagen til, at der ikke blev kæmpet, da Nazityskland besatte Danmark i 1940. For alle, der interesserer sig for besættelsestiden og dansk udenrigspolitik.
Her i 80-året for Danmarks besættelse ønsker Vilhelm Topsøe at diskutere den neutralitetspolitik, som der var stor enighed om blandt datidens politikere i tiden op til 2. verdenskrigs udbrud. Danmark skulle være helt neutralt, når verdens stormagter kæmpede om indflydelse. Det var også det juridiske udgangspunkt for samlingsregeringens forhold til de tyske besættelsestropper, for det kunne bl.a. forhindre, at danske soldater blev indrulleret i tyske styrker. I 1942 blev Christmas Møller en af de første, der modsat mente, at krigen tværtimod var et moralsk spørgsmål, der måtte afkræve en stillingtagen for eller imod godt eller ondt.
Det er en spændende gennemgang af begivenhederne under Danmarks besættelse, Vilhelm Topsøe her giver i lyset af neutralitetspolitikken, der var udgangspunktet for datidens politikere, noget der efterfølgende er blevet undervurderet. Topsøe bringer ikke nogen liste over anvendt litteratur, men beder læseren om at stole på ham, når han i løbet af teksten henviser til andre fremstillinger.
Topsøe henviser selvfølgelig blandt andet til Bo Lidegaard Kampen om Danmark 1933-1945, der har sit bud på at forstå politikernes handlinger.