Dansk immaterialret. Bind 1 : Enerettighederne
Den seneste og meget omfattende ændring af varemærkeloven trådte i kraft den 1. januar 2019, og da der nu er en passende mængde praksis til at belyse de nye bestemmelser, er det tid til denne nye udgave af lovkommentaren – den 6. i rækken. Ændringsloven implementerede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2436/EU af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, og som indebar en væsentlig revision og udvidelse af kravene til medlemsstaternes varemærkelove i forhold til det første varemærkedirektiv fra 1989. Ændringsloven var derfor også meget omfattende, idet alle de hidtidige bestemmelser i kapitel 1-5 blev ophævet og erstattet af nye bestemmelser. Når det er sagt, er det dog vigtigt at understrege, at retstilstanden på væsentlige punkter er stort set uforandret.