Bøger / faglitteratur / erindringer

Ved den usynlige front : en dansk soldat på eventyr


Beskrivelse


Forfatteren (f. 1951) beretter om sin knap syv år lange militærtjeneste i 1970'ernes store, mobiliseringsbaserede hær, samt om den senere kontakt til Forsvarets Efterretningstjeneste og sit virke som efterretningskilde i DDR og i Polen, hvor han i 1987 blev arresteret og idømt ni års fængsel for spionage.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 2009

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 4. nov. 2009

Til interesserede i den kolde krig.

1987 blev Jens Ellekær (E) under stort politisk samtidspostyr arresteret og idømt ni års fængsel for spionage i Polen, men slap ud efter kaution. To år senere faldt muren, og den kolde krig var slut. I erindringerne fra perioden beretter E først om sin militærtjeneste fra værnepligtig til løjtnant i 1970'erne. En beretning, der kræver megen baggrundsviden med et tungt sprog, tørre organisatoriske og taktiske detaljer og egne betragtninger om forsvarets daværende struktur og funktion. En trafikulykke afsluttede officerskarrieren, og efter en del rejser verden rundt blev E kontaktet af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og opererede i DDR og Polen. Beretningen her er alment spændende og rummer ligeledes en del velunderbyggede rammende kritiske betragtninger over forsvaret, FE, pressen og samtiden, hvor en stor del af befolkningen og mange politikere reelt aldrig ville se truslen fra øst. Operationen var en nødvendig del af forsvarets opgave under den kolde krig. E var aldrig i tvivl og fortryder intet, men føler sig svigtet af både FE, politikerne og en ansvarsløs presse.

Om emnet også Spion for Danmark, 1989.

Ikke en spionerindring med skæg og blå briller men en indgående kritisk samtidsanalyserende beretning om perioden og det danske forsvar set indefra af en officer, som efterfølgende med stor risiko udførte nødvendig efterretningsvirksomhed i DDR og Polen. Sprogligt er bogen ofte tung med stor detaljerigdom, og udbytte kræver forhåndsviden.


Jyllands-posten

d. 29. sep. 2009

af

af

Bent Jensen

d. 29. sep. 2009


Weekendavisen

d. 2. okt. 2009

af

af

Jesper Vind Jensen

d. 2. okt. 2009


Krigshistorisk tidsskrift

Årg. 45, nr. 3 (2009)

af

af

Jesper Gram-Andersen

Årg. 45, nr. 3 (2009)



Informationer og udgaver