"Solo søger Mathiasen her på sit andet album væk fra gængse sangformer og ud i improviserede og udflydende landskaber, der hele tiden begynder og holder op med at bevæge sig. Det er let at genkende David Sylvians aristokratisk ambiente spiritualitet, men især slægtskabet med Mark Hollis' ubegribelige mesterværk fra 1998, der slet og ret hedder Mark Hollis, er tydeligt. Ja, der er steder, hvor de krøllede korte fraser på klaveret trækker direkte på udforskninger fra mesterværket".