Vendepunktet : rapport om et liv

Denne selvbiografi er skrevet med store litterære kvaliteter. Forfatteren (1906-1949) fortæller om sin opvækst i Tyskland, nazismens fremkomst, eksil i USA og tilbagekomst til et sønderbombet land. Målgruppen er på den måde meget bred, idet både biografilæsere og historieinteresserede vil få noget ud af bogen.

Forfatteren er søn af Thomas Mann. Han fortæller om sin barndom og ungdom i Tyskland på en meget levende måde. Han siger et sted, at en selvbiografi må beskrive det, der har mere end blot personlig relevans og gyldighed. Og det mestrer han. Der er en spændende udvikling i beskrivelsen af hans liv i første halvdel af forrige århundrede. Hans tidlige barndom beskrives, som han som voksen husker tilbage. Beskrivelsen af ungdom og voksentid er blandet med gengivelser af dagbogsnotater. Først ureflekterede betragtninger, senere overvejelser over hvad der foregår omkring ham. Som læser følger man med i den stigende bevidsthed og intellektuelle udvikling. Rifbjerg skriver i sit forord, at bogen kan sammenlignes med Proust: På sporet af en svunden tid.

Klaus Mann er mest kendt for Mefisto, men har også skrevet en lille bog om Herman Bang. I 1991 udkom 1. udgave, baseret på originalen fra 1942. Denne 2. udgave har en tilføjelse om tilbagekomsten til Tyskland efter krigen.

En meget godt skrevet biografi med relevans og almengyldighed og samtidig en god skildring af udviklingen i Tyskland fra kejserrige til naziregime og dettes fald.

Læs hele vurderingen

Klaus Manns selvbiografi er et af de store dokumenter om vort århundredes første halvdel - og oversættelsen af den er altså meget velmotiveret og velkommen. I kunstnerisk henseende kan denknapt stå mål med en Elias Canettis erindringsværker, men den er ligefuldt et fascinerende og gribende værk. - Bogen tegner naturligvis først og fremmest et portræt af Klaus Mann selv, en levendeog engageret intellektuel, en begavet og ræsonnerende iagttager af sin turbulente tid indrammet af de to verdenskrige. Mann blev født 1906 - og døde for egen hånd 1949, dybt desillusioneret overudviklingen efter krigen. - Men bogen er fuld af andre portrætter, faderen, den store forfatter Thomas Mann er naturligvis væsentlig, men hele kliken omkring Klaus Mann får tegnet portrætter, mangefår en trist skæbne, også i bekendtskabskredsen er selvmordene talrige. Og en stribe af berømtheder passerer gennem bogens univers, ofte med kort, rammende karakteristik. Bogen rummer lykkelige ogulykkelige stunder,ungdommeligt gå-på-mod og resignation, den er åben og ærlig uden at være selvudleverende. Også væsentlig som baggrund for Klaus Manns øvrige forfatterskab, hvoraf en del joheldigvis efterhånden foreligger på dansk.

Læs hele vurderingen