De 2 billedbøger om Brumme og kompagni er oprindelig lavet som tegnefilm og har været vist i legestuebio. Omplantningen til billedbog er vellykket. Gennem periskopet oplever musen fruLillemand, hvordan Brumme og Gulerod bliver venner igen. Begge går rundt og surmuler, de savner hinandens selskab, men undgår hinanden, fordi de blev uvenner aftenen før. Mikkeline ser, hvad der ergalt, hun arrangerer en fest, og under denne bliver Brumme og Gulerod atter gode venner. Personerne er alle påklædte, talende tøjdyr, men kunne for så vidt lige så godt have været børn. Denmundrette tekst er sat i en tydelig sats. Illustrationerne er holdt i en naiv, charmerende streg, i varme kraftige farver, og de appellerer meget til børnene. Ideen med bogen er at vise, hvordan enkonflikt kan løses, når man hjælper hinanden og ikke står for stejlt. De lidt ældre børn vil selv kunne forstå budskabet, de yngste fra 3 år må have hjælp fra en voksen. Bogen, format 21 X 21 cm,har stift bind, kraftigt papir,er hæftet og virker solid.