Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Vennerne i dyreskoven


Beskrivelse


15 fabler forankret i et kristent livssyn. Vi møder en løve, der lyver, en mariehøne, der gør en forskel og en skrubtudse, der bygger et hus. Og af og til kigger enhjørningen forbi med et par vise ord.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. mar. 2014

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 5. mar. 2014

Antologi, der henvender sig til voksne frivillige eller professionelle engageret i arbejde med børn og unge i et kristent fællesskab, som kan anvende bogen til højtlæsning og efterfølgende bearbejdning for børn i alderen 6-9 år.

Bogen byder på 15 fabler forankret i et kristent livssyn. Alle fabler foregår i det samme skovunivers, hvor vi bl.a. møder en papegøje, der holder op med at tale andre efter munden; en myrer, der mister sin værdi; en løve, der lyver og en isbjørn, der er ny i skoven. I de fleste fabler optræder enhjørningen, der, som et symbol på Kristus i sin overjordiske visdom, har en forklaring og en løsning på alle spørgsmål og konflikter. Fablerne indledes af en dobbeltsidet figurativ illustration med en scene fra historien udført med kraftige og ekspressive farver. Fablerne efterfølges af et kort afsnit med overvejelser om, hvordan indholdet kan bearbejdes i samtale med børnene, samt en bøn. Teksterne er letlæste, men den kristne forkyndelse skinner meget klart gennem alle fablerne, og begrænser på den måde bogens målgruppe.

Andre børnebøger, der gennemsyres af et kristent livsyn kunne være Gert Grubes Skagenrosen og andre fortællinger.

Antologi med 15 fabler forankret i et kristent livssyn. Letlæste tekster med et afsnit om efterbearbejdelse, samt en bøn.