I 1951 ramte Harald Lander-episoden ned i den danske balletverden som en bombe. På langt sigt blev én af de betydningsfulde konsekvenser, at Vera Volkova blev hentet i Italien som balletpædagog. Hermed fik Den kgl. Ballet tilknyttet den lærer, der bl.a. var ansvarlig for det meste af Margot Fonteyns træning, og som senere - i Danmark - blev en højt respekteret lærer for bl.a. Rudolf Nurejev, og en hel generation af danske dansere. I 25 år var hun ansat her i landet. Som danserinde fik hun aldrig selv den helt store karriere, men som instruktør, inspirator og pædagog var hun enestående. Hun var født i Rusland i 1905. Hendes far var officer i zarens flåde, og desværre for familien faldt han allerede knapt fem måneder inde i første verdenskrig. Med sin borgerlige herkomst fik hun en ekstrem svær opvækst i forbindelse med revolutionen, hvor både boligen i det centrale Skt. Petersborg og alle privilegierne blev taget fra moderen og de tre børn. Vera blev i Rusland til 1928, hvor hun via ansættelser i bl.a. Singapore og Hongkong kom til London, hvor hun senere blev gift. Selvfølgelig kan en bog som denne ikke skrives uden at anvende ballettens fagsprog, men generelt må det siges at være en spændende, intens beretning om en usædvanlig skæbne.