Bøger / skønlitteratur til børn

Verden er så stor, så stor


Beskrivelse


Billedbog. En morgen vågner den lille muldvarp og funderer over, hvor stor verden egentlig er. Muldvarpefar foreslår, at han tager ud for at finde ud af det.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. jan. 2011

af

af

Merete Flensted Laustsen

d. 12. jan. 2011

Billedbogsudgave af en "ud- og hjem" historie med den lille muldvarp som vores guide med spørgsmålet: Hvor stor er verden egentlig? Fra 3 år.

En morgen vågner den lille muldvarp og funderer over, hvor stor verden egentlig er. Muldvarpefar foreslår, at han tager ud for at finde ud af det. Og så tager den lille muldvarp af sted. Undervejs spørger han både edderkoppen, hesten, musen, mågen og tilsidst hvalen. Den lille muldvarp kommer til sidst hjem og efter at have reflekteret lidt over det, den har set, konkluderer den filosofisk: "verden er lige præcis så stor, som man ønsker, den skal være". En dannelsesrejse i børnehøjde vældig fint forløst. Den tyskfødte forfatter og illustrator laver farverige, collagelignende billeder, hvor det er helt tydeligt, at den lille muldvarp er en sød og uskyldig unge, der er nysgerrig. Rækkefølgen af dyr er med til at skabe en fornemmelse for verdens størrelse, begyndende med edderkoppen og sluttende med hvalen. Alle er dobbeltopslag med store typer og let og enkel tekst.

Teckentrup har flere titler på dansk. Lilleulv længes fra 2010 og Store stinkende bjørn fra 2008. Denne titel sender tanker til en vis dansk sang om Lasse og en anden historie med en nysgerrig muldvarp, nemlig Muldvarpen der ville vide , hvem der havde lagt en lort på dens hoved uden sammenligning i øvrigt, men en opdagelses- og dannelsesrejse er begge historier, hver på sin måde.

En sød og fin dannelses- og opdagelsesrejsefortælling til de mindste.