Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Verdens heldigste pige?. 2


Beskrivelse


Ester og Alba er kommet i klasse sammen, og de er blevet veninder. Ester har det svært på rideskolen, da de gamle veninder nu går i den anden klasse. De tvinger Ester til at vælge side - Gry og Sibel eller Alba. Pludselig kommer Alba ikke i skole. For 9-12-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juli 2022

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 8. juli 2022

Ester og Alba er kommet i klasse sammen, og de er blevet veninder. Ester har det svært på rideskolen, da de gamle veninder nu går i den anden klasse. De tvinger Ester til at vælge side - Gry og Sibel eller Alba. Pludselig kommer Alba ikke i skole. For 9-12-årige.

“Verdens heldigste pige?" er historien om en gruppe piger, der har heste og ridesport som fritidsinteresse. Historien drejer sig om pigernes venskaber, arbejdet med hestene i stalden, hestepleje, træning samt forberedelser til ridekonkurrencer. Der opstår jalousi mellem pigerne - dels da deres klasse skal deles, og de ikke kommer i samme klasse - dels på rideskolen og ved konkurrencer, hvor Alba deltager og vinder stort. De andre mener, hun er en snob. Ester synes, hun må være verdens heldigste - en pige med egen hest og med en ambitiøs mor, der er en anerkendt springrytter. Hvem mon har ret? Historien skildrer desuden nogle sidehistorier om Esters trygge familie og hendes udeboende storesøster. Den fortløbende fortælling er inddelt i fire bøger, og illustrationen på omslagene er hestetegninger, rosetter og vignetter af hesterekvisitter, der også er placeret gennemgående ved teksten.

Realistisk og velfortalt historie, hvor læseren får indsigt og viden om venskaber, hestepleje og trivsel, springkonkurrencer mv. Bøgerne skal læses i rækkefølge, de er lette at læse. Lix 18-21.

En anden bog om heste og veninder er fx Den første bog om Maj & Mío.