Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Verdenspoesi : malerier og tankebilleder (flere sprog)


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Værkerne af maleren Bettina Winkelmann (f. 1961) og filosoffen Dorthe Jørgensen (f. 1959) er inspireret af deres indtryk i forbindelse med ophold i foråret 2010 på Det Danske Institut i Damaskus.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. sep. 2011

af

af

Ann Luther Petersen

d. 1. sep. 2011

Kataloget Verdenspoesi : malerier og tankebilleder er udgivet i forbindelse med en udstilling med samme titel på Kvindemuseet i Aarhus. Det er derfor oplagt læsning for dem, der skal se udstillingen. Er man interesseret i Damaskus, kan bogen også være relevant, da den omhandler de indtryk, maleren Bettina Winkelmann og filosoffen Dorthe Jørgensen fik under et ophold i byen.

Forordet er forfattet af professor, dr.phil. Dorthe Jørgensen. Heri forklarer hun, at hvis man åbner øjnene for den, kan man opleve den poetiske skønhed, der bor i verden - og i selv de mest almindelige ting, som fx en kande. Filosoffen Dorthe Jørgensen og maleren Bettina Winkelmann er begge interesserede i den poetiske oplevelse af verden, som de formidler i henholdsvis tankebilleder og malerier. Begge opholdt sig i foråret 2010 på Det Danske Institut i Damaskus og deres værker er inspirerede af deres indtryk fra denne by. Kataloget består af filosoffens 17 tankebilleder - som er poetiske, reflekterende tekster - samt mange flotte farvegengivelser af Winkelmanns malerier. Engelsk oversættelse findes bagerst i bogen.

Jørgensen har tidligere bl.a. udgivet Skønhed : en engel gik forbi, 2006, der også omhandler erkendelsen af skønhed i verden. I et udstillingskatalog fra 2008 Arabiske haver og nordiske klange ses værker af bl.a. Bettina Winkelmann.

Kataloget giver med sine mange, smukke billeder og poetiske tekster et fint indtryk af udstillingen.