Veronicas verdner

Veronicas opvækst i en dominerende og selvtilstrækkelig familie har givet hende en stærk følelse af mindreværd og afmagt, der nu i 22-årsalderen har udviklet sig til anorexia. Hendes ensommeog udsigtsløse tilværelse er kun styret af vægttab og sult, som konkrete udtryk for ønsket om en renere, uskyldigere, bedre tilværelse. I en sulttilstands drømmesyn stifter hun et kort øjeblikbekendtskab med sit alter ego, Ane fra 1500-tallet, og hun betages af tidens enkle levevis. Hendes sygdom opdages, og meget mod Veronicas vilje, sættes behandlersamfundet og familien ind på atredde pigen. Men Veronicas eneste mål og ønske er at sulte sig tilbage til Ane. Bogens skildring af Veronicas kærlighedsløse liv og hendes kamp for at tabe sig er hård kost, og ansvaret for hendessygdom lægges diskret éntydigt på den meget lidt forstående familie. Ikke anklagende, men nøgternt konstaterende, eksemplificeret gennem teksten. Er realplanet således vellykket, kniber det med atintegrere Veronicasdrømmesyn og utopia i sammenhængen. Det opleves ikke som væsentligt og styrende, som hensigten formodentlig er. Men det fint følte og skildrede sygdomsforløb er ogsåtilstrækkelig til at bogen kan læses med udbytte, alene eller med andre bøger, der behandler dette tragiske emne. 9.-10. kl.

Læs hele vurderingen

Roman om den 22 årige Veronica; et fascinerende og frastødende indblik i en anorektikers liv og forvrængede tanker. Hun er monomant optaget af sin krop og sin vægt, hendes dage er fyldt op aflivsangst, af selvkontrol og selvpineri - allerhelst ville hun være en svævende engel. På grænsen mellem liv og (sulte)død rykkes hun et par gange tilbage til år 1595 og møder et spejlbillede i enung bondekone, som sulter sig for at undgå menstruation og dermed graviditet/!). Denne søster i ånden har tilsyneladende et både enklere og rigere li v; al V.s stræben går mod at vende tilbage tilfortiden, og efter forhindringer som f.eks. tvangsfodring slutter bogen logisk nok med selvmord. Anorexiens årsager er lige efter bogen: forventningspres, mor-datter-konflikt etc., og bipersonerneer klicheer - især moderen, der er en usikkert tegnet karikatur; de korte sekvenser fra 1500-tallet er overdrysset med gammelagtige ord og bøjninger, men virker ikke overbevisende. Bogens styrkeligger i billedet afen ung kvinde, hvis selvbedrag fører hende i døden; et billede hvis minutiøse, næsten pinagtige beskrivelser af livet med anorexi virker selvoplevede eller som resultat afmeget tæt research - og trods sine svagheder kan den således gøre læseren lidt klogere på et skævt liv. Fra 14 år.

Læs hele vurderingen