Musik / rock

Viet Cong


Anmeldelser (3)


Pitchfork

d. 22. jan. 2015

af

af

Ian Cohen

d. 22. jan. 2015

"This is a record of exertion, where the physical investment in live performance is meant to stimulate creativity, those demoralizing tours inspiring smarter use of the studio. Viet Cong's favorite tactic of disorientation is inversion-laying high-register, melodic bass patterns over rhythmic, disassociated six string rubble, EQ'ing percussion so it sounds like a drum machine being run through a guitar amp. And Flegel's most passionate vocal performances deliver his most disillusioned lyrics. Viet Cong has only seven tracks and more than half don't pass the five minute mark. Yet all are heavy, ingenious contraptions".


Gaffa [online]

d. 17. jan. 2015

af

af

Pelle Sonne Lohmann

d. 17. jan. 2015

"Der er noget flænsende over Viet Congs udtryk, der især baserer sig på de mange hakkende og snerrende guitarer, men som også i høj grad tilvejebringes af dybe, dunkle trommer og bastant prikkende basgange samt nævnte udflydende elektroniske kaos. March Of Progress bliver en anelse for artrock'et til undertegnedes smag, men til gengæld er Continental Shelf et stemningsfuldt inferno af de allermest medrivende, lige som også den skævt legesyge Bunker Buster og den rastløst utålmodige Silhouettes er klare vidnesbyrd om Viet Congs klasse".


Information

d. 4. feb. 2015

af

af

Ralf Christensen

d. 4. feb. 2015

"Man kunne (...) godt forledes til at tro, at det er cirka 2002, når man lytter til Viet Cong. Når de går igennem spejlet, så kommer de ud på den samme side, spejlende deres forbilleder, omend i en interessant fordrejet udgave. Og det taler til bandets fordel at det aldrig lægger sig fast på et udtryk, men banker rundt med stammetrommer i støjpaladser, ætser vores ører med selvhadende, men stærkt melodisk new wave eller nosser rundt i math rockens cementfundamenter. Det er umiskendeligt vitalt, lettere beskidt og ganske underholdende. Nogle gange med ubehagelige mindelser om en reduktionistisk rocktid i begyndelsen af årtusindet - især takket være attituderockere som Strokes og plagiater fra Interpol - men heldigvis udbygget med en sund legesyge".