Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Vild med bøger? : en novellesamling


Beskrivelse


25 noveller med det fælles tema "Vild med ..." skrevet af børn mellen 10 og 14 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2010

af

af

Bodil Pedersen

d. 6. maj 2010

En novellesamling for de 10-14-årige - skrevet af unge selv.

Bogen er resultatet af en novellekonkurrence udskrevet af Århus Litteraturfestival "Vild med ord". Her har børn og unge deltaget under et fælles tema: Vild med ... Det er der kommet vidt forskellige noveller ud af. De 25 bedste udvalgt af et dommerpanel findes i denne bog - placeret i kronologisk rækkefølge efter deltagernes alder og trykt uredigeret. Der er lagt vægt på fantasi, originalitet og sprog. "Vild med eventyr", "Vild med dyr", "Vild med fodbold", "Vild med vilje" er et par af titlerne.

Formålet har i lighed med sidste års udgivelse "10 minutter i Otto" været at sætte fokus på børns sproglige udfoldelse og fortælleglæde.

Der er søde, sjove, alvorlige, forunderlige, varme og tankevækkende noveller om alt, hvad unge kan være vilde med - hver novelle har sit særpræg. Novellerne er forholdsvis korte, overkommelige at læse og illustrerer fint den udvikling, der sker fra 10 til 14 år. Teksterne bevæger sig fra det enkle til det mere komplekse og abstrakte, samtidig med at en større sproglig dybde kommer til syne. Bogen kan anvendes til fritidslæsning, klasselæsning og ikke mindst som inspiration i forbindelse med skriveværksteder.