Vilde roser

Historien er henvendt til dem, der tror på medmenneskelig forståelse, når det gælder flygtninge, asylansøgere og så den almindelige hverdagsdanske befolkning.

Dette er forfatterens romandebut, if. forlaget var ideen oprindeligt et filmmanuskript. Historien har en 14-årig dreng, Christian, som hovedperson. Han har netop mistet sin far ved en trafikulykke, moderen kæmper med hverdagen, savnet og sønnen, som trækker sig ind i sig selv. En dag støder Christian bogstaveligt ind i en ung indvandrer, senere da mor og søn er på en svær tur til genbrugspladsen med den afdøde fars tøj og ting, møder de den samme unge indvandrer, som får faderens fiskestang. Herefter opstår mødet mellem den unge dansker og den unge asylansøger, som viser sig at være sigøjner/roma. Vi får et billede af en lille by med forudsigelige fordomme samt skildringer af de dramatiske skæbner, der er blandt de serbiske flygtninge, som bor på flygtningecenteret. Det er en indtagende historie om et kulturmøde fortalt på baggrund af personlige oplevelser. Den tynges desværre af nogle sproglige klicheer hist og her, men det personlige engagement brænder igennem.

Mødet mellem forskellige kulturbaggrunde møder vi ofte, her vejer det nære tungere end det litterære.

Personlig beretning med et meget upoleret fortællesprog, kunne måske bruges ved danskundervisning af indvandrere pga. den vedkommende historie.

Læs hele vurderingen