Bøger / faglitteratur / biografier

Vildfugl og verdensborger : tretten fortællinger om Estrid Ott og hendes tid


Beskrivelse


Biografi om børne- og ungdomsforfatteren Estrid Otts (1900-1967) liv, hvor hun brød med normer for konventionelt kvindeliv og bl.a. levede et globetrotterliv med familien i Finland, USA og Grønland. Debuterede med en børnebog som 17-årig. Skrev over 90 bøger som skabte et nyt ideal af handlekraftige, eventyrlystne piger og unge kvinder.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. sep. 2015

af

af

Marianne Majgaard Jensen

d. 14. sep. 2015

Estrid Ott, 1900-1967, var en af sin tids mest læste danske børne- og ungdomsbogsforfattere. Denne biografi fortæller om hendes usædvanlige liv, hvor hun brød med normer for konventionelt kvindeliv. For interesserede i kvinde-, litteratur- og børnekulturhistorie.

Estrid Ott debuterede på Gyldendal med en børnebog som kun 17-årig. Det blev startskud til en lang karriere som reporter og forfatter, især af børne- og ungpigelitteratur. Over 90 bøger skrev hun. Samtidig levede hun et usædvanligt kvindeliv: Som 20-årig rejste hun verden rundt for Berlingske Tidende, og hun fortsatte med et globetrotterliv med mand og fire børn, hvor de boede i bl.a. Finland, USA og Grønland, mens Estrid skrev for at forsørge familien. Lotte Thrane, f. 1941, er litterat og forsker.

Otts bøger skaber et nyt ideal af handlekraftige, eventyrlystne piger og unge kvinder. Bundlinjen i Otts mange bøger er, siger Thrane, et antiautoritært livssyn med globalt udsyn. Hun sammenkæder liv og værk og gør overbevisende rede for, hvordan Otts opvækst får indflydelse på forfatterskabet. Det blev rost i samtiden for at være sunde bøger for opvoksende generationer, men Thrane har et godt blik for også at inkorporere de kantede sider af Otts personlighed, skabt af svigt, savn og sorg. Fint historisk udblik til tidens børnelitteratur og til receptionen af Otts værk gennem tiderne. Veloplagt skrevet og smukt illustreret.

Der er ikke skrevet andre monografier om Estrid Ott, så denne er velkommen.


Fund og forskning i Det kongelige Biblioteks samlinger

Bd. 55 (2016)

af

af

Nina Christensen

Bd. 55 (2016)


Politiken

d. 13. sep. 2015

af

af

Dorte Hygum Sørensen

d. 13. sep. 2015


Standart

Årg. 29, nr. 4 (2015)

af

af

Katrine Manfred Swets

Årg. 29, nr. 4 (2015)