Violinbyggeren af Henrik Strube er en roman om mennesker på kanten af samfundet, mennesker der er kommet så langt ud, at de har svært ved at finde viljen til at leve videre, men de rejser sig og finder mening på trods af de umulige vilkår.
Den småkriminelle Sonny ernærer sig som taxachauffør og pengeopkræver for nogle grumme narkohandlere. Netop som forholdet til den 16-årige søn ser ud til køre på rette spor, begår Sonny et mord og må i fængsel i 16 år. Vi følger Sonny ind bag tremmerne i det rå fængselsmiljø. Vi får indblik i de indsattes vilkår og hverdag. Samtidig møder vi efterforskeren, der har mistet sin søn i en narkorelateret dødsulykke, og som er begyndt at fungere igen efter at have tilbragt et årti med svær depression, druk, skyldfølelse og meningsløshed. Vi følger Sonnys søn på kanten af tilværelsen. Inde i fængslet får Sonny ved hjælp af velvilje fra en bibliotekar, en korleder og en værkstedsmedarbejder interesse for violinbyggeri og et nyt mål og selvværd spirer frem. Henrik Strube har tidligere udgivet romanen Hit og fagbogen Pas på ørerne.
Der findes andre romaner om livet på kanten, fx Submarino af Jonas T. Bengtsson eller Nordkraft af Jakob Ejersbo, men nærværende bogs velbeskrevne fængselsmiljø og dens overordnede håb om en bedre fremtid skiller sig markant ud.
En vedkommende og hjerteskærende historie om den hårfine forskel på "dem og os", og hvordan vi alle så let som et knips med fingrene kan havne på den forkerte side. God indsigt i unges vilkår og fristelser og enestående indblik i livet bag tremmer. Lidt for hurtig korrekturlæsning skæmmer en smule, men dette opvejes af den gode og unikke historie.