Musik / rock

Virgin Suicide


Anmeldelser (4)


Undertoner

d. 5. juni 2015

af

af

Sofie Guldager Rafn

d. 5. juni 2015

"Når albummet høres i fuld længde, kan de ni numre godt synes monotone. Selvom deres jangle-/indie-pop lyd er behagelig for øregangene, savner jeg en smule mere kant, for nu at sige det med en floskel. Kanten, synes jeg, får man en snært af på omkvædet i "However You Want Me", hvor guitaren har en mere rocket lyd med små hurtige riffs. Dog skal et enkelte par numre ikke afholde mig fra varmt at anbefale Virgin Suicide. Det er absolut et solidt debutalbum, som fortjener at blive lyttet og svajet til i de varme sommernætter, hvor teenagedrømme bedst udleves".


Gaffa [online]

d. 16. maj 2015

af

af

Kristoffer Veirum

d. 16. maj 2015

"Albummets højdepunkter er It's Never Gonna Be the Same, hvor en særlig melankoli blander sig med gnidningsfri popsangskrivning, samt titelnummeret Virgin Suicide. Albummet er stramt produceret af Lars Vognstrup (Lars & The Hands of Light), og det er mixet i L.A. af Sune Rose Wagner, der også har siddet i co-producerstolen. Det bevirker til en sammenhængende lytteroplevelse, hvor der er kælet for detaljerne. Til trods for at melodien er i højsædet stagnerer albummet paradoksalt nok, og man savner, at Virgin Suicide udfordrer konventionerne mere".


Jyllands-posten

d. 1. juni 2015

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 1. juni 2015

"Virgin Suicide er særdeles åndsbeslægtet med danske The Raveonettes, og Sune Wagner har faktisk mikset debuten. Men Virgin Suicide har sin egen tidløse og berusende rockklang, der også låner glimmer fra Suedes skødesløse glamour. Bandnavnet holder, hvad det lover. Sangskriver Martin Grønne formår at forene uskyldig umiddelbarhed med vrangsidepoesi".


Politiken

d. 25. maj 2015

af

af

Simon Lund

d. 25. maj 2015

"Virgin Suicides er ikke bare et band, der kender vejene rundt i musikhistorien. De elsker tydeligvis at gå dem! Den mulige irritation over at blive mindet om noget andet, blæser de til side med perlende lette melodier og forsanger Martin Grønnes heliumlyse stemme, der både giver sangene luft og en lille hale af melankoli fra dagen derpå. Samme Grønne er som sangsnedker et lysende talent. Ubesværet skyder sangene ud af fortidens skygger i Lars Vognstrups ekkoproduktion og retrospecialisten Sune Rose Wagners mix på et album, der stiger en til hovedet som bobler fra champagne".