Alt meningsfuldt er vokset ud af relationer - det er kernen i Kenneth Gergens bog. Den vestlige kultur har traditionelt set prist den individuelle bevidsthed som fornuftens sæde og dermed som sæde for viden. Men i følge Gergen burde Descartes' berømte udsagn "jeg tænker, derfor eksisterer jeg" snarere lyde: "Jeg kommunikerer, derfor eksisterer jeg". Tvivlen kan ikke sættes lig med fornuft, men med sprog, og sprog er ikke så meget noget, der hører hjemme i den enkeltes bevidsthed, som det er et produkt af indbyrdes afhængige relationer.