Bøger / faglitteratur / undervisningsmaterialer

Virksomhed


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. apr. 2004

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 23. apr. 2004

Bogen udkommer i forlagets serie Temahæfte til psykologi, som er beregnet på psykologiundervisningen på de gymnasiale uddannelser, HF, VUC o.l. Arbejdspsykologi er temaet for dette hæfte, skrevet af 2 danske cand. mag.'er med undervisningserfaring indenfor emnet og målgruppen. Bogen er velstruktureret og arbejder sig skånsomt ind på emnet i 1. kapitel, hvor der redegøres for arbejdet som identitetsskabende faktor i vores kultur. Herefter en historisk gennemgang af menneskesynet fra det mekanistiske til det organiske, idet der henvises til relevante teoretikere. Også menneskegruppen og dens udvikling samt gruppeprocesser gennemgås, hvorefter der tages fat om organisationsformer, lederholdninger, ledelsesteorier, virksomhedskultur og endelig den lærende organisation. Sidste kapitel omhandler det psykiske arbejdsmiljø. Bagest arbejdsopgaver og litteraturliste. Der er tale om 2. udgave, hvor visse kapitler er udvidet og ajourført i forhold til 1. Det lykkes forfatterne at formidle et meget kompliceret emne på en enkel og forståelig måde.