Bøger / faglitteratur

Virksomhedens omdømme : med PR-specialisten på arbejde


Beskrivelse


Public relations er fremtidens kommunikationsfag. Faget beskæftiger sig både med samfund, organisation og kommunikation og forankrer virksomhedens kommunikation i virksomheden – og virksomheden i det omkringliggende samfund. Public relations tilbyder gode svar på de stigende krav fra virksomhedens mange forskellige stakeholdere. Kunder, leverandører, investorer, journalister og myndigheder har alle en holdning til de virksomheder, de har med at gøre. Det er PR-specialistens opgave at pleje og udvikle virksomhedens relationer, så virksomheden får styrket sit omdømme. Vi hører først historien om public relations som akademisk og praktisk fag. Og kommer siden – ved hjælp af teori, cases og redskaber – tæt på emner som kommunikationsstrategi, public affairs, medierelationer, krisekommunikation og issues management. Vi introduceres til PR-paradigmet, den første samlede model på dansk for faget public relations. Bogen er skrevet til alle, der beskæftiger sig med public relations, men som ofte kalder deres fag noget andet: Information, strategisk kommunikation, pressearbejde, stakeholdermanagement eller krisekommunikation.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. sep. 2014

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 24. sep. 2014

Henvender sig direkte til alle som arbejder med public relations (PR). Er desuden en oplagt grundbog for relevante videregående studier.

Kresten Schultz-Jørgensen, der er stifter af et kommunikationshus, som rådgiver bl.a. i pr, skriver her en savnet grundbog til videregående studier, og til inspiration og teoretisk oprustning for alle som arbejder med pr. Bogen er i tre dele. Første del identificerer og definerer pr teoretisk med tematiske overskrifter som "En branche i vækst" og "PR i den akademiske skammekrog". Anden del beskriver de tre fagområder: samfund, organisation og kommunikation. Tredje del udruster så den interesserede læser med "konkrete værktøjsdiscipliner". Det er "publicity, issues management, krisekommunikation, public affairs og medierelationer". De tre fagområder: samfund, organisation og kommunikation og det konkrete indhold i værktøjsdisciplinerne sammenfattes til bogens gennemgående model "PR-paradigmet". KSJ har bl.a. også skrevet Kommunikationsstrategi for fattigrøve.

En anden grundbog er Kommunikationsteori : en grundbog, 2009, og en bog om nogle af de samme emner fx Strategisk kommunikation for praktikere, 2010. Er der kun plads til en bog vil jeg vælge denne nye, der til forskel fra ovennævnte anden grundbog koncentrerer sig om pr. Men de tre titler supplerer ellers hinanden fint.

Velstruktureret savnet grundbog om pr-arbejde. Mest oplagt for større biblioteker afhængigt af videregående uddannelser i lokalområdet.


Berlingske tidende

d. 21. sep. 2014

af

af

Markus Bjørn Kraft

d. 21. sep. 2014


Børsen

d. 11. feb. 2015

af

af

Henrik Ørholst

d. 11. feb. 2015