"»Visions« forløses i en tæt, 1970erblød produktion, hvor de håndspillede arrangementer møder Jonas H. Petersens stemme, der ubesværet forener inderlighed med alvor og går i falset uden at virke hverken krukket eller besværet. Som i »Sapphire Skies, Rivers Of Rubies«, der er bare et af de indslag, som leder tankerne mod salig Jeff Buckley. Eneste indvendinger er sådan set, at nogle af albummets dæmpede passager er mere stillestående end stemningsskabende, og at produktionen og instrumenteringen sine steder er så blød, at den bliver glat".