Ultraviolence
Lana Del Rey
Emneord
Anmeldelser (4)
Berlingske tidende
d. 27. feb. 2016
af
af
Pernille Smith Larsen
d. 27. feb. 2016
"Når det er bedst, forener »Sunday Music« sin varme, organiske vellyd med sprælske, ofte elektroniske detaljer. Som på titelnummeret, hvis skrabede, trip-hop-inspirerede beat og rastløse percussion føjer kant til den funklende synth-linje og teksten om søndagssol og nye, lovende begyndelser ... Når »Sunday Music« indimellem falder igennem, er det på en sødladenhed, der ofte går hånd i hånd med nostalgi".
Jyllands-posten
d. 26. feb. 2016
af
af
Peter Schollert
d. 26. feb. 2016
"Hymns From Ninevehs nye album dokumenterer mere end noget andet, at front-figur Jonas H. Petersen og co. har fundet sig godt til rette i dansk musik. Musikken er stemningsfuld, og produktionerne udstråler en selvtillid og en tro på fremtiden, der rækker ud i den store verden. "The Wanderer" understreger troen på egne evner. Det er i sit udgangspunkt en smuk ballade med et fingerspil på en akustisk guitar som en gennemgående figur. Jonas H. Petersens vokal er indspillet på en lagkageagtig facon. Vokalen - blød og smidig - ligger i flere lag, og omkring hans sang hører man kvindestemmer. Efterhånden som nummeret skrider frem, skifter sangen karakter. Der tilføjes en orkesterlignende oplevelse af strygere og trommer, og der kommer desuden særegne lydeffekter ind i billedet og også verdensmusikelementer. Hele tiden har den godt fire minutter lange sang en harmonisk karakter. Det er godt klaret".
Politiken
d. 3. mar. 2016
af
af
Kim Skotte
d. 3. mar. 2016
"Fugle fortrænger engle på det tredje album fra Hymns From Nineveh, som løfter gruppens musik op på et nyt niveau".
Information
d. 26. feb. 2016
af
af
Emil Eggert Scherrebeck
d. 26. feb. 2016
"Lyrisk og stemningsmæssigt starter vi (...) i den hyggelige og meget lidt eksotiske danske dagligstue, hvor søndagsstemningen ligger som et roligt tæppe over morgenkaffen. Hvor numrene skal bestiges som sneklædte kæmpebjerge, men hvor der ikke er så meget som et eneste forstyrrende fodspor i sneen. Og hvor det måske i momenter bliver lidt for hyggeligt (...) men hvor det organiske lydbillede, de melodisk funderede, komplekse arrangementer og ikke mindst Jonas H. Petersens fløjlsbløde vokal skaber stor skønhed. En skønhed, der i de bedste øjeblikke, og dem er der heldigvis en del af, lægger sig elegant opad kunstnere som Sufjan Stevens, Active Child og måske Perfume Genius. Og der kommer heldigvis også flere spændinger ind på anden halvdel af pladen, hvor Jonas H. Petersen bevæger sig ud af dagligstuen og ud på sin mentale tidsrejse (...) til Botswana".