Bøger / skønlitteratur til børn / vittigheder

Vittigheder, gåder, historier fortalt af børn


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 2000

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 10. nov. 2000

Denne samling af vittigheder, gåder og historier bygger i lighed med bogen Skolebørn fortæller vittigheder, gåder, historier fra samme forlag i 1989 på materiale, der er indsamlet blandt børn i 6.-8. klasse på en række skoler. Materialet til nærværende samling er indsamlet i foråret 2000. Under hver enkelt vittighed står ophavsmandens fornavn og klasse. Ofte står der m.fl., hvilket viser at de samme historier ofte er genfortalt af mange børn. Som i ovennævnte bog er mange af vittighederne temmelig platte med et indhold, der ligger udpræget under bæltestedet, hvad der nok er meget naturligt, ophavsmændenes alder taget i betragtning. Nogle af dem er ganske sjove, nogle er temmelig flade, og rigtig mange hører til kategorien "sjoferter". Bogen er emneopdelt i genrer, hvoraf kan nævnes dyrevitser, blondinehistorier, mænd, "alle børnene ... ", gåder og vers. Mange af vitserne er vandrehistorier eller på anden måde kendt i forvejen. Der er illustreret med stærkt stiliserede, lidt tegneserieagtige s/h illustrationer. Til vittighedslæsende børn fra 10/11 år.