Vi er langt fra hitlisterne, ude på gaden og under jorden med denne første udgivelse fra det københavnske, uafhængige hip hop-label Graven Records, som på dette sammenskudsgilde præsenterer en række kunstnere, som hidtil har været kendt fra div. hip hop-livejams. Nye rimsmede som Kasper Spez, Pede B og SupaJan gør sig i både vrøvlevers, pral og skarpe pointer, og viser at talentmassen i den danske hip hop-undergrund spræller af liv.