"Weezers personlighed er intakt på 'Weezer (Black Album)', men ud over det, er de uinteressante variationer over popskabelonerne ved at falde over hinanden. Den er langt fra gruppens værste album, men det siger mere om, hvor dybt nede, de har været, end det siger noget om dette albums kvalitet ... Albummets bedre sange er tit struktureret, så omkvædet bliver en så central del af musikken som muligt. Sangene føles så skabelonskårne, at hele lytteoplevelsen bliver meget forudsigelig. Du kan faktisk nøjes med at høre det første halvandet minuts tid af hver sang, og så ville du egentlig ikke være gået glip af meget nævneværdigt. Sangene udvikler sig typisk ikke videre derfra".