Musik / evergreen

When my dreamboat comes home


Anmeldelser (4)


Lydtapet

d. 27. juni 2013

af

af

Jens Bech Hald

d. 27. juni 2013

"Duoen her bestående af trompetist og crooner Peter Marott og pianist Søren Kristiansen swinger derud af og lyder til tider nærmest af flere end to personer. Det er det simple udtryk af original jazz fra de sydlige stater, hvor den stammer fra. Kristiansen spiller et godt stride piano og det er netop også det, der får de to spillemænd til at lyde næsten som et helt orkester. Pianoet fylder generelt lydbilledet med harmonier, melodier og basspil. Lyden er så velkendt, at man sagtens kan digte resten selv".


Jazznyt

d. 26. maj 2013

af

af

Niels Overgård

d. 26. maj 2013

"Det er hjerteblod det her. Han har for længst manifesteret sig som den yngre generations trompetkonge, når det drejer sig om swing og trad. jazz ... Der sniger sig undervejs en lummer brun og nikotingul værtshusstemning ind på pladen - hvilket jeg godt kan lide. Det bliver hyggeligt som en varm sommeraften, der aldrig vil slutte".


Politiken

d. 4. juni 2013

af

af

Christian Munch-Hansen

d. 4. juni 2013

"[Six City Stompers-trompetisten] Peter Marott er (...) debuteret i eget navn med [en] lille perle af en duoplade (...) i kammerspil med pianisten Søren Kristiansen. Sidstnævnte spiller denne swing- og stridemusik med en sensitivitet og rytmisk træfsikkerhed, som få herhjemme vil kunne gøre ham kunsten efter. Marott er overbevisende som trompetsolist, men klarer sig også glimrende som sanger. En dybde, der peger på Marotts potentiale som balladefortolker på sporet af Chet Baker, er der over den varme og mesterligt udførte 'Our Love Is Here To Stay'".


Jazz special

Nr. 134 (2013)

af

af

Henrik Wolsgaard-Iversen

Nr. 134 (2013)

"Det er vellykket. Dansk duo der dur. Kristiansens imponerende hukommelse for de fine standards og knitrende pianospil er alene skiven værd. Duoens leder er Marott, vor, stadig yngre, favorit-trompetist, showman, hattebærer og sanger. Vilterhed, tæt og "gruff" tone. Roy, Ray, Rex, luft, sløring og hjerte ... Det er jo sange, og Marott har charme og vibrato på plads, men hans nabo, Mads Mathias, kan synge og sove trygt dag og nat. Det er trompetistens frasering og tone på hornet, der tæller i denne duo. Og altså pianistens "stride" og ideer. Frisk ting for Ældresagen, men også for de yngre i den traditionelle trend".