"Powerpop-supergruppen The New Pornographers forsøger sig på deres nye album med krautrockede motorik-grooves og multitrackede vokalharmonier. Opskriften føres konsekvent og overvejende vellykket til vejs ende, men man savner noget af den mere nuancerede, legende og melodiforankrede sangskrivning, som ex-medlemmet Dan Bejar var med til at tilvejebringe. Det skal dog ikke skygge for, at gruppen fremstår som et af musikverdenens mere vitale veteranbands".