Musik / rock

Wild hearts


Anmeldelser (5)


Gaffa [online]

d. 4. feb. 2013

af

af

Kristian Bach Petersen

d. 4. feb. 2013

"Wild Hearts er ikke bare Dúné i en klædelig ny retning og deres stærkeste samling sange til dato, det er også bare en helt igennem ublu og selvsikker rockplade".


Soundvenue

d. 4. feb. 2013

af

af

Mikkel Røddick Christensen

d. 4. feb. 2013

"Mattias Kolstrups fine, lyse vokal er stadig fin og lys, og trænger bedst igennem på den behageligt melankolske 'The Sun Over Green Hills', som er albummets absolutte højdepunkt. 'Hell No' er til gengæld ikke noget rart bekendtskab med sit omkvæds-chant, der bevidst eller ubevidst går My Chemical Romance i bedene".


Politiken

d. 4. feb. 2013

af

af

Pernille Jensen

d. 4. feb. 2013

"Bandet sprudler stadig af en selvtillid, man ikke kan købe for penge. Men de gode melodier er væk.Bevares. Der er en stadiontung sødme over kærlighedserklæringen på den melodiske ballade 'All That I Have', ligesom den kølige 'Last Soldiers' tager livtag med et strejf af klædelig eftertænksomhed. Men som helhed virker 'Wild Hearts' skinger. Dúné har lagt deres mere tempofyldte og synthesizerbårne electrorock på hylden til fordel for en tungere og mere rocket lyd, og den klæder dem ikke ubetinget godt".


Berlingske tidende

d. 4. feb. 2013

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 4. feb. 2013

"Øret (...) glædes over Mattias Kolstrup. Væk er den højspændte vokal, og frem toner en anderledes afspændt stemme. Det klæder virkelig sangene, og det har tydeligvis været velgørende for ham og bandet at indspille i al ubemærkethed i Berlin. Der er i hvert fald en ubesværethed over »Wild Hearts«, som er ny og bærer langt. Ikke alle sange er dog lige stærke, men hvor er det glædeligt, at Dúné har begået deres fineste udspil. Med mindre armbevægelser. Og færre bandmedlemmer".


Jyllands-posten

d. 4. feb. 2013

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 4. feb. 2013

"Dúné er efterhånden på tredje album, men der er ingen bismag af mat rutine og akustisk senior-nostalgi. Kan resten af udspillet følge den opadgående kurs fra Dúnés strittende langemand? Ja, til dels, og det er faktisk befriende, at bandet varierer det radikale hårdrock-stilskift med mere afdæmpede indslag, så lytteren ikke er helt mørbanket efter endt lytning ... Der driver bløde og summende elektroniske bølger ind over afvekslende og funky rocksange som "Wanted Out" og "Last Soldiers"".