Musik / rock

Win some


Anmeldelser (3)


Jyllands-posten

d. 2. feb. 2020

af

af

Kasper Schütt-Jensen

d. 2. feb. 2020

"Nu er Cody tilbage, og det med den bedste plade i mange år ... »Love isn't everything...,« synger Kasper Kaae på det nye album, hvis sange er ligeså stærke som det bedste fra karrierens første plader ... Det er dog primært produktionen, der gør det aktuelle album til noget særligt. Sangene på de seneste plader fra Cody har haft en kedelig tendens til at falde i med hinanden, det var, som om gruppen ikke kunne komme længere inden for den valgte genre ... Men på det nye udspil overrasker Cody med en række uforudsigelige, produktionsmæssige påfund. Det var tiltrængt".


Politiken

d. 24. jan. 2020

af

af

Kim Skotte

d. 24. jan. 2020

"Cody har i mere end ti år ført en diskret og smagfuld tilværelse i sit eget lille harmonisk-melankolske hjørne af dansk rock grænsende op til folk og country. Her kunne de i kraft af Kasper Kaaes kvaliteter som sanger og sangskriver fra nu af og til dommedag blive ved med at lave fine plader samt udgive følsom og formfuldendt musik ... Det gælder på en måde mange af sangene på 'Win Some', hvor forvrængning og harmoni, dekonstruktion og velklang på vidt forskellige måder går i symbiose. Da det hele slutter triumferende med titelnummerets bævende kaotiske harmoni, er der virkelig god grund til at stille instrumenterne fra sig i stille triumf. 'Win Some' er Codys hovedværk og et uventet et af slagsen".


Information

d. 14. feb. 2020

af

af

Louise Rosengreen

d. 14. feb. 2020

"Cody er et dansk indiefolkband, der blev dannet i starten af nullerne ... De debuterede med ep'en Cody i 2009 og er her over ti år senere ude med deres femte album, Win Some (...) I dag er det en kvartet, der ud over [Kaspar] Kaae består af guitarist David Fjelstrup, violinist Frederik Thybo og cellist Line Felding ... Cody spiller folk af den lo fi og postmoderne slags, der godt nok er spillet på strengeinstrumenter og kan klinge akustisk, men som også bryder harmonien og harmonierne, når violinen pludselig vrider sig, eller et nummer stopper brat ... Kompositionerne er på samme tid utrolig rolige og forunderligt uforudsigelige. De er grundlæggende afdæmpede, men Cody undgår faren for ensformighed ved hele tiden at trodse deres egne stemningsmættede klangflader med opfindsomhed, skrat og knas".