"'Wonder Trail' er det andet album fra den unge engelske kvartet Dinosaur, der i 2016 skabte en mindre jazzsensation i Storbritannien med det Mercury Award-nominerede debutalbum 'Together, As One'.' Wonder Trail' er lige så overbevisende et udspil og endnu mere umuligt at sætte i bås, selv om inspirationen fra især den sene Miles Davis stadig er markant ... Især [Elliot Galvin], der selv er et markant nyt navn i britisk jazz (...), får legeplads. Det sker på et album, hvor [Laura] Jurds lige så varme som uldne og cool trompetspil og Galvins fnulrede elektronik på 'Old Time's Sake' fremtryller en eksperimenterende 'popcornjazz', der godt kunne minde lidt om de knaldkulørte legestuer, også danske Mikkel Hess har boltret sig i ... Hvert af de ni numre er sin egen lille sprøde opdagelsesrejse på et jazzspor, som noget forenklet kunne siges at række fra Weather Reports køligt knitrende udladninger via Miles Davis nervøst-kontemplative horn til E.S.T.'s opdaterede fusionsmusikmedfolkemusikalske undertoner. Netop det med folkemusikken er på 'Wonder Trail' med til at gøre Dinosaur så engelske, som E. S. T. var svenske. Som noget nyt er der vokaler med på flere numre".