I dette andet tegneseriealbum om sioux-indianerdrengen Yakari har stammen på grund af en hård vinter problemer med at skaffe føde. - I en drøm oplever Yakari imidlertid, hvordan han finder enbisonflok, og da han dagen efter finder formationer fra drømmen i landskabet, begynder han at følge et spor ud i ørkenen. Dette er lige ved at koste ham og ponyen Lille Torden livet, men i retteøjeblik dukker Yakaris beskytter, kongeørnen, op og gi'r ham et nyt tegn. En vældig klippeformation midt i ørkenen skjuler en frodig dal, og her finder Yakari bisonflokken. Yakari kan som bekendttale med alle dyr, og en samtale med flokkens leder, Hvide Bison, giver det resultat, at bisonerne drager menneskene i møde. "Menneskene har brug for os .. . De svageste blandt os vil dø, men jegved at en sand jæger ikke dræber flere dyr end hans stamme har brug for", siger Hvide Bison. - Ligesom det var tilfældet med første album, indeholder dette en sympatisk beskrivelse af indianerne ogderes liv i pagt mednaturen. "Himlen og jorden er vores venner", fortæller en gammel indianer Yakari. Fortælleteknisk adskiller dette album sig ikke fra det foregående. Derfor vil jeg henvise tilbedømmelsen af dette. Og ligesom det var tilfældet med Yakari, er Yakari og den hvide bison en enkel, letfattelig og sympatisk tegneserie for de 7-12-årige.