Musik / rock

Zeit


Anmeldelser (10)


Devilution

d. 28. apr. 2022

af

af

Kent Kirkegaard Jensen

d. 28. apr. 2022

"Rammstein er tilbage med en plade, der er præcis som forventet. Et par ganske udmærkede ørehængere, samfundskritik og lidt spas syd for bæltestedet".


Devilution

d. 28. apr. 2022

af

af

Kent Kirkegaard Jensen

d. 28. apr. 2022

"Rammstein er tilbage med en plade, der er præcis som forventet. Et par ganske udmærkede ørehængere, samfundskritik og lidt spas syd for bæltestedet".


Jyllands-Posten

d. 10. maj 2022

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 10. maj 2022

"Det nye Rammstein-opus opfinder ikke ligefrem den dybe metalskål. Men pladen er yderst slagkraftig og afvekslende ... Viser det sig at være sidste akt i den germanske rockopera, ender det, som det skal: ekstremt, dramatisk og bevægende".


Berlingske tidende

d. 4. maj 2022

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 4. maj 2022

"Det er egentlig ikke, fordi der er voldsomt meget nyt under den sortsvedne sol. Rammstein har for længst brændemærket deres lyd ind i den tunge rockmusiks firmament, og selvom der helt forventeligt ikke er åbenlyse revolutioner i den afdeling, så er der til gengæld masser af saft og kraft i bandets usvigelig sikre sangskrivning og monumentale produktion".


Politiken

d. 29. apr. 2022

af

af

Pernille Jensen (f. 1984)

d. 29. apr. 2022

"Rammstein er noget så sjældent som et unikt band. De har deres helt eget udtryk, deres helt egen lyd, deres helt egen stil. Men på deres nye og ottende studiealbum, 'Zeit', har der sneget sig en sjælden tristesse ind. Og det er ikke nogen ubetinget god nyhed ... på 'Zeit' er det, som om Rammstein har fået ondt i humøret ... musikken er også underligt stillestående. Det er svært ikke at få den tanke, at Rammstein har kedet sig lidt under corona i en verden helt uden stikflammer ... Men ' Zeit' er immervæk kun så underspillet, som man kan være, når man er et sortmalet, sekshovedet tysk industrikompleks af store følelser og endnu større omkvæd ... Ægte kedeligt bliver det aldrig".


Berlingske tidende

d. 4. maj 2022

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 4. maj 2022

"Det er egentlig ikke, fordi der er voldsomt meget nyt under den sortsvedne sol. Rammstein har for længst brændemærket deres lyd ind i den tunge rockmusiks firmament, og selvom der helt forventeligt ikke er åbenlyse revolutioner i den afdeling, så er der til gengæld masser af saft og kraft i bandets usvigelig sikre sangskrivning og monumentale produktion".


Politiken

d. 29. apr. 2022

af

af

Pernille Jensen (f. 1984)

d. 29. apr. 2022

"Rammstein er noget så sjældent som et unikt band. De har deres helt eget udtryk, deres helt egen lyd, deres helt egen stil. Men på deres nye og ottende studiealbum, 'Zeit', har der sneget sig en sjælden tristesse ind. Og det er ikke nogen ubetinget god nyhed ... på 'Zeit' er det, som om Rammstein har fået ondt i humøret ... musikken er også underligt stillestående. Det er svært ikke at få den tanke, at Rammstein har kedet sig lidt under corona i en verden helt uden stikflammer ... Men ' Zeit' er immervæk kun så underspillet, som man kan være, når man er et sortmalet, sekshovedet tysk industrikompleks af store følelser og endnu større omkvæd ... Ægte kedeligt bliver det aldrig".


Jyllands-Posten

d. 10. maj 2022

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 10. maj 2022

"Det nye Rammstein-opus opfinder ikke ligefrem den dybe metalskål. Men pladen er yderst slagkraftig og afvekslende ... Viser det sig at være sidste akt i den germanske rockopera, ender det, som det skal: ekstremt, dramatisk og bevægende".


Information

d. 28. apr. 2022

af

af

Rasmus Steffensen

d. 28. apr. 2022

"Rammstein spiller på Zeit i det hele taget på hele registret, sprogligt og musikalsk, fra det mest grandiose til det grotesk platte i en slags pervers shockrock-kabaret. Fra åbningsnummeret »Armee der Tristen«, der forener melankoli og pompøs metal, til »Dicke Titten«, der må betegnes som oktoberfest på steroider".


Information

d. 28. apr. 2022

af

af

Rasmus Steffensen

d. 28. apr. 2022

"Rammstein spiller på Zeit i det hele taget på hele registret, sprogligt og musikalsk, fra det mest grandiose til det grotesk platte i en slags pervers shockrock-kabaret. Fra åbningsnummeret »Armee der Tristen«, der forener melankoli og pompøs metal, til »Dicke Titten«, der må betegnes som oktoberfest på steroider".