Gå til indhold
ForsideBøgerFilmMusikSpilNoderArtikler
Biblioteket onlineSpørg en bibliotekarNy bruger?

Søg

Husk

Menu

Musik / operafilm

Zolotoj letusjok
Le coq d'or
The golden cockerel

Nikolaj Rimskij-Korsakov

Anmeldelser (4)

BBC music magazine

2018 July

af

af

Michael Scott Rohan

2018 July

"It's musically superb ... And it's still extremely funny, thanks not least to British-Ukrainian bass Pavlo Hunka ... Appropriately stunning, though, is the Queen Venera Gimadieva ... who has exactly the right luscious but steely tones, and radiates outrageous sensuality and serpentine menace. This vision of tyrant in tragi-comic self-destruct mode makes more sense than any other Cockerel I've seen ... This is now the one to have".

Klassisk

2018, nr. 50

af

af

Steen Chr. Steensen

2018, nr. 50

"Guldhanen er zarens beskytter - men det er også den, der til sidst slår zaren ihjel ... Det lykkes Laurent Pelly at tilføre absurditeten et lag af noget universelt ... De sære personer kalder på sære sangpræstationer ... I de to fremtrædende roller fremstiller den engelske bas-baryton Pavlo Hunka zaren med stor, næsten brovtende stemme og masser af nuancer i spillet, mens Alexey Dolgov synger agerer direkte, energisk og kropsnært som zarinaen af Shekaka ... [med] et hold fortrinsvis russiske sangere med sikker indlevelse i den absurde stil, sikkert akkompagneret af La Monnaie Operaens orkester under Alain Altinoglus ledelse".

The gramophone

2018 June

af

af

Mark Pullinger

2018 June

"Pelly may have a natural flair for comedy, such as the slapstick chasing of the cockerel by the Tsar's two sons, but his production for La Monnaie sadly has limited satirical bite ... However, there's still much to enjoy in Pelly's staging and Alain Altinoglu ... romps through Rimsky's score with glee ... Gimadieva shines as the Queen of Shemakha, seductively wrapping herself like a tendril around the chromatic lines of her Hymn to the Sun".

Fono Forum

2018 Juli

af

af

Manuel Brug

2018 Juli

"An der Brüsseler Oper betont der neue Chefdirigent Alain Altinoglu die effektvoll gehärtete Rhythmik, den deftigen Hang zur Groteske, aber auch die weich sich entfaltende Farbopulenz ... Keiner gewinnt in dieser bitteren russischen Offenbachiade, in der jeder sich seine eigene Realität zurechtbiegt. Doch sie klingt und klingelt verführerisch schön, und das macht ihren ambivalenten Reiz aus".