Sami holder fødselsdag
Ida har fødselsdag. Hun bliver fejret i klassen og senere skal de alle med hende hjem og holde fødselsdagsfest. Ugen efter har Sami fødselsdag, og han er nervøs, for hjemme hos ham holder de ikke "rigtig" fødselsdag. Hvordan mon det skal gå?
Sami og Ida på hyttetur
Sami og Ida skal på hyttetur. Sami tror ikke, han må komme med, så læreren ringer til far. Ida er lidt nervøs. Hun får tit hjemve, når hun skal sove ude. Heldigvis må Sami komme med, og det bliver en sjov tur.
Sami har en dum dag
Sami vil gerne med til fest på skolen. Det kan han ikke komme, fordi hans forældre skal arbejde og passe hans søskende. Men Ida får en ide.
Sami får besøg
Sami kommer hjem fra ferie og vil gerne lege med Ida igen. Han tager hende med hjem til sig, men da de ser ud af vinduet holder der en politibil udenfor. Hvad er nu det?
Samis farfar
Samis farfar bor langt væk i et andet land. Sami savner ham. Men han får somme tider lov til at låne Idas farfar, så de tre kan være sammen.
Sami og Ida og den nye pige
Pigen Amina starter i Sami og Idas klasse. Amina kommer fra et land, hvor der er krig. Hun bliver bange for flyvemaskiner og høje lyde. Kan Klassen hjælpe Amina med at forstå, at der ikke er krig i Danmark?
Sami og juletræet
Sami vil gerne have et juletræ til jul, men det har de ikke i hans familie. Så får Ida en idé.
Sami og Ida tegner
Sami og Ida er i skole. De skal lave en stor tegning af sig selv. Ida synes, det er meget svært, men får hjælp af Sami. Problemet opstår, da der skal lægges farve på. Hvilken hudfarve skal Sami bruge?
Sami og Ida holder eid-fest
Det er ramadan, og Sami vil faste, men det må han først, når han bliver 15 år. Efter ramadan skal Sami og hans familie holde eid-fest. Ida synes det lyder sjovt og lidt som juleaften, derfor vil hun gerne med. Hvad mon Samis familie siger til det?
Sami og Ida læser
Sami er ikke så god til fodbold, og de andre drenge bliver sure på ham. Han bliver ked af det, men han bliver glad igen, da han kan hjælpe Ida med at læse.