Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Pigen fra Shanghai


Beskrivelse


Den 17-årige letmatros Ole kommer til Shanghai kort efter 1949. Trods risikoen for fængsel, smugler han en kinesisk pige ombord, for at hun kan blive genforenet med sin familie i Hongkong.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Søren A. Sørensen (skole)

d. 18. dec. 2018

Den 17-årige Ole er med et dansk fragtskib i Shanghai i tiden lige efter Maos magtovertagelse i Kina. Her træffer han en pige, Ey-Lin, hvis familie er flygtet til Hongkong. Ey-Lin overtalerOle til at smugle hende om bord på skibet og tage hende med til Hongkong, så hun kan blive forenet med sin familie. Ole skjuler hende i et hulrum i sin kahyt, og faren for opdagelse lurer heletiden under rejsen. Der sker uforudsete ting: anløb af en anden kinesisk havn, og en tyfons rasen. Men rejsen ender godt, og velankommet til Hongkong lykkes det Ole og et par venner om bord atfinde Ey-Lins familie. Forfatteren har selv sejlet i mange år, og han giver en god skildring af livet om bord på et fragtskib, krydret med mange maritime udtryk. De fleste af disse forklares i enordliste. Trods spændingen er handlingen ukompliceret. Personskildringen er noget overfladisk: Ole er bare en rask, medfølende dreng, og hans skibsfæller er godmodige og rare. De kinesiskeembedsmænd er nidkære, men til atbestikke. En jævnt spændende, rimeligt velskrevet bog uden noget særligt budskab. Kan læses af børn fra 10 år. Pænt, dramatisk omslag og ellers kun illustreret meden tegning med angivelse af, hvad de forskellige dele af et fragtskib hedder.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lisbeth Clausen

d. 18. dec. 2018

Tiden er kort efter 1949. Ole er letmatros på et dansk skib som anløber Shanghai. Han bliver her kontaktet af en kinesisk pige Ey-Lin, som meget gerne vil have hjælp til at flygte til HongKong, hvortil hendes familie allerede er flygtet. Ole vil først ikke hjælpe, men går så ind på at forsøge at liste Ey-Lin om bord og skjule hende der. Det lykkes også - også at bestikke toldere ogpoliti med pornoblade og cigaretter. - Skibet anløber på vejen en anden havn, hvor det også lykkes at skjule Ey-Lin. Under en tyfon bliver Ey-Lin såret og bådsmanden opdager at hun er om bord. Hanlover at tie stille og hjælper dem også senere, da Ey-Lin skal i land i Hong Kong. Hun kommer velbeholdent i land og de finder frem til hendes familie. Historien er elementært spændende - medtilstrækkeligt kolorit til at holde én fangen. Dele af den virker også troværdig - bl.a. ved forfatteren en masse om livet på et skib - men jeg synes personerne er meget skematiske og såvelbegivenheder som personer erskildret i sort/hvid uden mange nuancer. Sproget er enkelt og letløbende. Til slut i bogen ordforklaringer, kort og tegning af et skib. Omslag af Orla Klausen. Ca. 11år.