Ta' med til Timia : vores liv i Sahel

Timia er en oase i Air-bjergene i staten Niger. Den bebos af kel ewey-folket, en etnisk minoritet af tuaregerne, som igen er en etnisk minoritet af Nigers befolkning. Historien om dagligliveti oasen fortælles af forf., som under et treugers ophold skildrer en navngiven tysk ulandsarbejders indsats. Beretningen har karakter af reportage i skønlitterær (for)klædning. En familie følges idens daglige gøremål: pasning af husdyr, tilberedning af mad, vandhentning, skolegang, håndværk, husflid og (religiøst) ceremoniel, og der berettes om oasens livline, en årligt tilbagevendenderejse med en kamelkaravane. Bogen, som er en samtryksproduktion i A4-format, afsluttes med tre siders faktaoplysninger, herunder information om dansk (og tysk) ulandsbistand. Illustrationerne erfarvefotos, 1 à 2 på hver side, eller hele opslag med ét foto (hvilket giver forringet teknisk kvalitet). Bogen, som kan billedlæses, henvender sig til elever på 4.-6. klassetrin. Den vil med sintørre, monotone ogkonstaterende skildring især kunne finde anvendelse i forbindelse med undervisning.

Læs hele vurderingen

Forfatteren har i tre uger opholdt sig i oasebyen Timia i Sahelområdet i Niger. Selvom forf. har tilbragt opholdet i selskab med en u-landsarbejder, er det ikke dette arbejde, der er bogensemne, men den daglige tilværelse for det lokale stammefolk tuaregerne, og især børnene. Vi hører om arbejde og pligter, leg og fest, og hvordan de daglige fornødenheder skaffes til huse. Sahel harfra 1969 til 83 været ramt af tørke, og situationen blev katastrofal, men det er ikke katastrofe-stemning bogen tekst og billeder formidler. Vi hører nok om de store besværligheder med at skaffevand etc., men vi er også i selskab med en flok glade børn, som bogens fine illustrationer giver os lyst til at besøge. Bogen er udelukkende illustreret af farvefotos, en del over en heldobbeltside, og nogle er ret grovkornede. Bogen kan læses fra omkring 10 år, og til den voksne læser er der bagest tre sider med udførligere noter om landet, tørken og ørkenspredning, tuaregerne ogderes samfundssystem ogudviklingshjælp. For samme aldersgruppe findes Thyge Christensen: Busksteppens folk (1983), der langt fra er så indbydende som Gartung, og som er tydeligt beregnet tilundervisning.

Læs hele vurderingen