Bøger / faglitteratur

1015 København K : et kærligt og kritisk portræt af kongehuset


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Tove Delica

2007

Bogen pirrer den generelle interesse angående Kongehuset. Dog vil jeg mene, man skal være mere end almindelig interesseret i ugebladsnyheder for at læse bogen. Den har været meget eksponeret i pressen og skal nok sælge sig selv.

Forfatteren ønsker at give et kærligt og kritisk portræt af kongehuset. 90 % af bogen bygger dog på anonyme udsagn, og det er problematisk, idet der uimodsagt er endog meget nærgående påstande om de kongeliges gøren og laden, alt undtagen sex tages under behandling. Forfatteren har talt med et utal af tidligere ansatte, kærester, venner osv. Om disse kilder taler sandt og hvilke motiver de har for at medvirke, står uklart. Det er befriende, at bogen ikke deltager i den næsegruse beundring og kritikløse omtale af kongehuset, store dele af ugepressen ellers dyrker, men de mange grove udokumenterede gisninger og udtalelser efterlader læseren med en dårlig smag i munden og med spørgsmålet om hvorfor? Bogen er letlæst og underholdende som et ugeblad, men også sprogligt fattig og clichefyldt. Til slut kommer forfatteren med sit bud på kongehusets fremtid: Margrethe burde abdicere i 2012, give sig til at brodere bispekåber, og så kan den dovne Frederik endelig gøre gavn for apanagen !.

Vi har mange bøger om kongehuset, men denne flytter grænserne for, hvor tæt man kan gå på de kongelige. Den har begrænset historisk kvalitet og vil hurtigt blive uaktuel.

Bogen deler vandene, men vil givet interessere og vække debat en kort tid.


Jyllands-posten

d. 15. okt. 2007

af

af

Niels Lillelund

d. 15. okt. 2007