Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

9 forbrydelser : kriminoveller for unge


Beskrivelse


Noveller. 9 noveller af 10 danske forfattere med forbrydelse som tema.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. mar. 2011

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 28. mar. 2011

9 nye kriminoveller af kendte danske forfattere af især børne- og ungdomsromaner. Novellerne er henvendt til og kan læses af unge fra 13 år. Den glødende og markante forside sælger bogen godt.

10 kendte forfattere, især børnebogsforfattere, har lavet 9 meget forskellige noveller i krimigenren. Nogle mere kriminelle end andre, hvis man kan sige det. Der er fx den stemningsskabende novelle om den unge surfer, hvis ven stikker af under en backpacker-tur, og hvor årsagen viser sig at være af seksuel karakter, og der er den socialrealistiske og i form eksperimenterende novelle fra et trøstesløst og barskt forstadsmiljø. Novellerne foregår i nutiden - en enkelt med afsæt i det gamle DDR og bortset fra tre foregår de i Danmark og leverer et realistisk samfundsbillede. To er skrevet mere eksperimenterende end resten, men alle er forholdsvis nemme at gå til, og der er noget at tænke over i hele samlingen. Jeg har svært ved at fremhæve nogle fra andre, men Benni Bødkers "Djurdjevdan" fra et serbisk miljø i København, og Sanne Munk Jensens "Pax" gjorde indtryk på mig.

Kriminoveller for målgruppen er der nu ikke så mange af, men Dennis Jürgensen har lavet Dødens mange facetter (09/30), hvor nogle af historierne er i krimigenren.

Selv om noveller generelt altid er svære at afsætte, så synes jeg denne samling fortjener at komme ud at arbejde for føden, for de er velskrevne og spændende. Brug dem til oplæsning og måske også til de mange eksamensopgaver, hvor novellebehovet er så stort.


Børn & bøger

Årg. 64, nr. 5 (2011)

af

af

Kent Poulsen

Årg. 64, nr. 5 (2011)