Books / fiction for children

Ællings lillebitte hvide snebog


Description


Billedbog. De tre venner Bamse, Kylling og Ælling fra Danmarks Radios børneudsendelser er ude at lege i sne. De gemmer sig, kælker og driller hinanden, før de sammen vil finde julemanden.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Nov. 1996

By

By

Inger Aarup-Kristensen

d. 18. Nov. 1996

Dette må absolut blive de 0-3 åriges yndlingsbog. De elskede figurer Bamse, Kylling og Ælling er afbildet på store skarpe fotografier på alle højre sider, mens venstresiderne har et flot silhuetklip i lyseblåt og hvidt. Silhuetternes farver og motiver passer perfekt til de snefyldte billeder, som netop på grund af det hvide landskab fremtræder enklere og roligere end billederne i de tidligere bamsebøger. Den super-korte tekst fortæller en let tilgængelig historie om, hvordan de tre venner boltrer sig på kælk, og de enkelte dyrs særlige talemåde gengives fint. Omslaget, der er af stift pap, er lige så festligt som bogens indhold. Titlen er skrevet med blokbogstaver i ene forskellige farver ovenover et nærbillede af ælling, der bruger en badering som kælk. Selvom titlen siger en "lillebitte" bog er bogens størrelse som de største af de tidligere udgivne bamsebøger - altså en "rigtig" billedbog at se på, og den vil blive mindst lige så populær som de øvrige bøger om Bamse, Kylling og Ælling.


The libraries' assessment

d. 14. Nov. 2005

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 14. Nov. 2005

Bamses julerejse er årets julekalender på DR, og det er nok forklaringen på genudgivelsen af denne bog, som første gang udkom i 96/50. Siden er den vokset i format, så vi nu ikke længere snakker om en lillebitte bog, men om en fuldvoksen og solid billedbog i kraftigt pap. Historien er den samme, så vidt min erindring er korrekt, for eksemplarerne på mit bibliotek er naturligvis lånt ud. Vi er ude i sneen, hvor Ælling leder efter de andre, som har lagt afslørende spor som honningkrukker og vandekander ud. Da hun endelig finder dem, belønnes hun med en ordentlig omgang vasketur i sneen, inden hun får en trøstetrækketur på kælk, og naiv som Ælling er, suser hun glad ned af bakken i egen fulde fart. Og til slut er det afsted for at lede efter julemanden! Det er styrken ved Bamse og Kylling, at de er præcis så egoistiske og stride, som små børn kan være, og det er et godt og sundt spejl at få holdt op, hvad enten man er en selvglad og bombastisk Bamse eller en lille, dum og alt for let at narre-Ællingtype. Bogen er naturligvis illustreret med store, gode farvefotos fra tv-serien og ledsaget af en dialogrigtekst, der mere forklarer, hvad der sker på billederne, end de fortæller en sammenhængende historie. Målgruppen er småfolk fra 1 år og op.