Roman med inspiration fra essayformen, men med en jeg-fortæller i form af den schweiziske forfatter Robert Walsers. Han forholder sig til sin kunstneriske praksis og til emner som selvforbrug, transformation, tegn, affekt og dannelse af betydninger. For interesserede i kunst, æstetik og kultur.
Bogen er opdelt i to dele. Den første del tager udgangspunkt i et studieophold i Paris og omhandler blandt andet nogle af Michel Foucaults forelæsninger. Behandlingen af Foucault i første del danner teoretisk basis for den anden del, der tager sit udgangspunkt i et nyt studieophold, denne gang i Beijing. Her undersøges blandt andet forholdet mellem Foucaults tanker om genealogi og omsorgen for sig selv, og perspektiverer til kinesisk tænkning, heriblandt Taoismen. Bogen lægger sig i forlængelse af Kasper Hesselbjergs tidligere bog Cornflakes og andre specifikke objekter, der indeholdt fire kunstteoretiske essays. Romanens dialoger beskæftiger sig med menneskers forskelligartede erkendelser og dermed deres erfaringer og holdninger.
Sproget er godt og velskrevet, men bogens temaer, analyser og generelt meget høje abstraktionsniveau, gør den til en udgivelse for et meget smalt publikum.
Denne bog er helt sin egen, men formen og til dels temaer, kan genkendes i Duendens leg og teori Derudover findes der mange værker, der i essayform, behandler forskellige kunstneriske og æstetiske aspekter.