Bøger / faglitteratur til børn / vejledninger

Aktiv ferie med børn : på tur i det fri i Danmark og udlandet


Beskrivelse


Ideer og inspiration til anderledes ferier med børn. Trin for trin beskrives cykling, kanosejlads, havkajak, vandring, rulleskøjter og ferie i hestevogn. Med forslag til ture i Danmark og udlandet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. jan. 2003

af

af

Lars Aagaard

d. 13. jan. 2003

Erfaren rejsebogsforfatter og foredragsholder videregiver her sine værdifulde erfaringer med at være undervejs med børn på seks forskellige måder: på cykel og rulleskøjter, med hestevogn, til fods og med havkajak og kano. Der er naturligvis stor forskel på, hvilke forudsætninger børnene skal være i stand til at honorere, hvorfor der overalt er angivet, om aktiviteten er for de yngste, de mellemste eller de store børn. Jeg synes virkelig, man er godt på vej ud i verden, "Ud på tur - aldrig sur", som Hans Erik Rasmussen udtrykker det, både forsynet med tekniske anvisninger, gode råd og tilmed frontberetninger. 6 kloge sider fylder op med råd om påklædning, udstyr, mad og at finde vej. Bogen er i et rigeligt, kvadratisk format, som jeg ikke helt finder, at billedmaterialet, som er fotografisk og i farver, kan leve op til. Teksten er sat i to spalter og meget velskrevet. Der er masser af henvisninger, både til bøger og til net. Susanne Christensens Ferie med børn i Danmark fra 1993 kommer i nærheden, men har ikke friluftsaspektet nær så godt med Rejselyst!.


Politiken

d. 23. feb. 2003

af

af

Annemette Grundtvig

d. 23. feb. 2003